Brug for montage og installation?

Som hovedentreprenør eller underentreprenør, tilbyder GA Rustfri alle typer af montage- og installationsopgaver i forbindelse med industrielle anlæg og distributionssystemer.

Rør og procesinstallationer er en af GA Rustfris spidskompetencer, herunder specifikation, design, montage, installationstest, isolering og idriftsættelse. Tank- og rørprojekter, der er underlagt FDA-godkendelser, er typiske arbejdsopgaver vi udfører for vores kunder.  

Få adgang til vores spidskompetencer

Vores supervisorer, montører og certificerede svejsere er på farten overalt i verden. Vi medbringer mobile installations teams, som er et total setup. På større pladser medtager vi containere til lager, værksteds og testfaciliteter samt mandskabs- og kontormoduler.

Alle GA Rustfris faglærte montører er certificerede, yderst kompetente indenfor området og trænet i GTP og GDP (God Test Praksis/God Dokumentations Praksis).

Mulighed for outsourcing

Montage- og svejseopgaver kan også tilbydes som lønarbejde eller som outsourcing af manpower og know-how. Se mere under outsourcing.

Installationer

Rør- og procesinstallationer udføres i alle rustfaste materialer (aluminium, austenitiske stål W1.4301 til 1.4571, duplex SAF2205-2507, højlegeringer 904L-SMO254, varmebestandige 253MA, titanium, CuNiFe (Cunifer)).

Endvidere tilbyder vi certificerede svejsere indenfor plast- (PVC/PP/PVDF) og stålsvejsning (dampanlæg ST33-35.8) for at kunne levere typiske delopgaver i forbindelse med de rustfaste hovedopgaver. 

Karakteristiske installationsopgaver

  • Installation af frysetørrer og autoklaver
  • Distributionssystemer for kvalificeret vand, varmt og koldt (PTW, PW, WFI)
  • Distributionssystemer for kvalificeret gas (O², CO², N²)
  • Rendampssystemer (CS/PS, Clean Steam/Pure Steam)
  • Produkt, CIP/SIP, detergent, syre og base strenge m.v.
  • Kanal- og fødesystemer for Pulverbehandling
  • Procesinstallationer for Kemi, Saltvand og andre korrosive miljøer


Trykbærende installationer

I får dimensioneret og udført trykbærende installationer i henhold til gældende normer:

  • Maskindirektiv 2006/42/EF
  • ATEX-direktivet 2014/34/EU
  • Trykdirektivet 2014/68/EU – (PED - EN 13445).

Se flere installationer i vores galleri

Om os​

GA Rustfri er en industriel samarbejdspartner, der udfører avancerede smedeopgaver til industrivirksomheder i både Danmark og resten af verden.

Læs mere om os

G.A. RUSTFRI A/S

Nordholmen 5, DK-2650 Hvidovre

CVR/VAT nummer: 16778095​

EAN nummer. 5790002651540